Ledere, forhandlere, undervisere og skribenter kan have stor fornøjelse af at arbejde med kønsmainstreaming: Har du nogensinde tænkt på hvorfor vi mest omtaler projektlederen som ”han”, direktøren som ”han”, sygeplejersken som ”hun” og sekretæren som ”hun”? Begge køn arbejder med it i hverdagen. Men har du tænkt på at der er stor forskel på hvor meget og hvordan mænd og kvinder ønsker at ”lege” med it.
Har du nogensinde lagt mærke til at hvis du, som ansvarlig for en konference, seminar eller undervisning, beder om tilbagemelding fra gruppearbejde uden at have udpeget en gruppeansvarlig, er der overvejende sandsynlighed for at det er en mand fra gruppen der fremlægger? Forskellige pædagogiske metoder kan sikre at både kvinder og mænd prøver kræfter med at samle op i en gruppe, at fremlægge et gruppearbejde og at diskutere i plenum.
Kønsforskelle i forhandling er et helt særligt og meget velbelyst felt: Hvordan kan vi f.eks. lære kvinder at være lige så ambitiøse i deres forhandlingsudspil som mænd? Hvorfor opfatter de to køn det første nej i en forhandling forskelligt, og hvilke konsekvenser får det?
Point of View-partner Ingeborg Østergaard er bl.a. ansvarlig for LO-skolens uddannelse i kønsmainstreaming for undervisere.
> Læs her om Point of View's brug af personprofiler i et udviklingsforløb for kvindelige forskere på Syddansk Universitet