Effektive præsentationer

Sælg dine ideer – involver dine tilhørere

For mange ledere og medarbejdere er det en del af jobbet at kunne holde et overbevisende oplæg, at præsentere information, beslutninger, ideer og synspunkter på en levende og engagerende måde.

præsentationPå kurset “Effektiv præsentationsteknik – Sælg dine ideer” får deltagerne værktøj til at planlægge en præsentation – afstemt efter præsentationens mål, det valgte emne, deltagerforudsætninger og deltagerantal. Træningen er bygget op om evnen til gennemføre en målrettet præsentation med øget personlig gennemslagskraft og med evne til at inddrage deltagerne som en planlagt del af præsentationen. Derfor skal deltagerne, som forberedelse til kurset, planlægge en autentisk præsentation.

For Point of View er deltagerinvolvering et helt afgørende succeskriterium for en vellykket præsentation. De fleste har oplevet lang-gaaabende og kedelige præsentationer med højtlæsning fra en Power Point-præsentation – eller Pauver Point – sølle point – som det retteligen burde hedde.

Hvis man skal tage den empiri og forskning, der er på området for pålydende, er sandsynligheden for at du får “solgt” dine budskaber ligefrem proportional med den tid dine tilhørere er involveret, den tid de er aktive og tænker med, bidrager til budskabet. Eller sagt på en anden måde: Kan du få dine tilhørere til at tale og tænke med, kan du få dem til at købe dit budskab.

Læs mere om træningen Beskrivelse af kurset i præsentationsteknik